Home alone – last night!

Home alone – last night!

Så blev det sidste aften, hvor jeg skal sove selv i den store seng. For nogle kan det virker direkte åndssvagt at jeg tager det op om et tema for dagen, men for mig handler det ikke kun om almindelig savn men også ren tryghed. Jeg havde ellers lavet en god plan for mig selv og min tirsdag aften.

Jeg skulle lave lækker grøntsagsgullash, lave ansigtsmaske og hygge for mig selv. SÅ bestemte hovedpinen lige at besøge mig, så min lækre aften blev udskiftet med hovedpinepiller, tæppe, en god morfar og en klapsammen med leverpostej…

Imorgen prøver jeg igen med min gullash og nu er der andre end mig selv som kan spise den. Det er altid rart at dele sin passion med sin bedre halvdel.

Jeg glæder mig!

Jeg glæder mig til weekenden, jeg skal ud og svinge hofterne i min røde kjole som jeg fik købt i en lille smart butik i Malaga. Jeg varmer allerede op med gode playlister med sing along music og gode numserystere.

Et hit fra de gode 00’er som man ikke kan komme udenom skal lige slutte den her post:

God aften 🙂

Rikks

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Home alone… Once again…

Home alone… Once again…

Så blev det mandag og endnu en weekend er gået.

Jeg starter denne uge ud med at være alene hjemme til onsdag, da manden min er taget over til Sjælland med arbejde.

Jeg var tidligt oppe og tidligt hjemme. Hvad skulle jeg dog bruge alt den tid til?

Jo! jeg skulle da lige rydde køkkenet op, lægge tøj sammen og på plads, sørge for kattene og så spise aftensmad. Alt dette nåede jeg at gøre inden klokken var 19.00. Så står den på fjernsynstid og afslapning, lad os håbe at jeg ikke ser dyner inden klokken er 20.00. Man skal jo nyde sin aften home alone.

Ærligt hader jeg det, da jeg åbenbart mener at jeg er SÅ vigtig i verden at der klart er en som overfalder mig i mit eget låste villakvartershjem! Jeg aner ikke hvor frygten kommer fra, men jeg kan konstatere at den er der. jeg må holde den hen og håbe på at falde i søvn ved 22 tiden så jeg er sikker på at jeg kommer op i ordentlig tid imorgen. Små bekymringer bliver lige pludselig MEGET store… Jeg er blevet meget bedre end jeg tidligere har været, men godt bliver det nok aldrig. Tom er mere end bare ham som er sød og god ved mig, han er vist min klippe på alle mulige måder.

 

Almost a day has gone, only one more night to go!

 

Rikks 🙂

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Mormors kartoffelsuppe!

Mormors kartoffelsuppe!

Hvad skal jeg sige.. Det er koldt, søndag og vi har fået en ekstra time! Det skal udnyttes til mavernes fordel.

Dagens ret blev efter kort overvejelse mormors opskrift på kartoffelsuppe.

Det krævede dog et lille opkald til min kære mor, da min egen kogebog er pist forsvundet i hjemmet pt. Jagten går ind når suppen koger ind.

Dette er en af mine absolutte favoritspise. Jeg husker tilbage på denne ret på hygge, glæde og velsmag. Den er en klar keeper!

 

Mormors kartoffelsuppe
Fyld til suppen

Ca. 10 liter.  
2 pakke bacon i tern

3 kg kartofler
2 kartofler i tern

2 kg gulerødder
2 gulerødder i tern

1 bundt porrer (3-4 stk.)
2 porrer i ringe

4 mellem løg
 

2  grøntsagsboullionterninger
 

1/2 knoldselleri
 

 

Hvordan gør du?

  1. Rens, skræl og skær alle grøntsagerne i grove tern
  2. Put alle grøntsagerne i en stor gryde (10 liters) og tilføj boullionterninger
  3. Dæk grøntsagerne med vand og lad det koge op i 5 min.
  4. Skru ned på middelvarme og lad retten stå indtil grøntsagerne er udkogte (1 1/2 time)
  5. Skum urenheder fra grydens top med en hulske eller bomuldsklæde
  6. Blend suppen i mindre mængder og hæld den tilbage i gryden når alt er blendet
  7. Kog den mængde som skal bruges op og tilføj en pæn sjat fløde
  8. Smag retten til med salt, peber og boullion.
  9. Retten er nu klar til servering

Fyld

  1. Skræl og skær kartofler og gulerødder ud i mundrette stykker.
  2. Kog grøntsagerne til de er møre (15 min)
  3. Skær porrerne ud i ringe og læg dem i en skål med koldt vand.
  4. Steg baconternene ved middelvarme til de er gyldne og sprøde (15 min)
  5. Tilsæt porrer de sidste 2 min af kogetiden ved grøntsagerne.
  6. Hæld vandet fra og tilføj fyldet til suppen
  7. Drys til sidst med bacon

Retten er hermed serveret! 

God appetit

Resten kan fryses ned i mindre mængder – så er aftensmaden sikret en kold vinter aften.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Jeg tror vi starter på ny endnu en gang !

Jeg tror vi starter på ny endnu en gang !

Så prøver vi igen.. Jeg har omsider fået taget mig sammen til at skrive lidt på bloggen igen. Overskuddet har ikke været på sit højeste, men hvis man vil have en succes for sig selv, skaber man også selv mulighederne.

Fra nu af, vil bloggen blive præget af min normale hverdag som lærer, kæreste og foodie. Bloggen vil blive mit skriftlige pusterum fra hverdagens finurligheder.

 

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

København tur-retur

SÅ gik turen til Kbh, hvor jeg fik shoppet, spist, drukket og oplevet kulturen som man ikke lige finder i lille Vejle.

Dagen startede med at stå tidligt op – altså klokken 5.30, hvilket er MEGET tidligt for et utrolig sovende væsen som mig. Vi kørte afsted, det var jo kun en én dagstur så pakningen af ting tog små 10 min. Jeg havde endda overskud til at lægge de handsker som jeg vidste jeg fik brug for frem på sengen. At jeg så er et glemsomt menneske er en helt anden diskussion. Ja jeg glemte mine flotte sorte handsker med sløjfer! En træls situation at stå i, når man ved at man skal ud og gå rundt i Københavns gader all day long.

Dagen forløb således..
  1. Jeg møder Mikkel – min gode ven
  2. Vi går på Café Stella, bestiller brunch og får dagens første mindre lækre oplevelse. Mikkel er forelsket i kaffen (Peter Larsen) og beder mig om et kort øjebliks stilhed. Idet at jeg sidder og observerer Mikkels lykke over kaffen kommer en dunst at kloak forbi vores bord. Jeg tænker ikke videre over det, men det viser sig at blive MEGET værre, da døren til toilettet blivet holdt åben. Caféen stinker af kloak og maden blev derfor heller ikke spist med samme lyst som før dunsten inviterede sig selv med til vores brunch.
  3. Vi går shopamok og får købt spontane nødvendige varer, som efter mere tanke, nok vill have blevet lagt tilbage igen. Dagens køb var klart den lille antikke bog: Den røde bog for skoleelever fra 1970. Den viser nogle gode perspektiver på, hvordan eleverne har det i skolen i dag fremfor dengang – den er morsom, brugbar og nostalgisk. Vi går København tynd og ender på kaffebaren Coffehouse, som vi altid besøger. God kaffe og hyggelig stemning.
  4. Besøger torvehallerne, hvor jeg kunne købe mig fattig, hvis jeg havde boet i Kbh. Dog blev det ikke til nogle køb der.
  5. Vi bliver sultne og ender på et lille sted, hvor vi får en sammenlagt pizza, hvilket er super enkelt og smager fremragende.
  6. Jeg ender ved hotellet og gør mig klar til næste madmission: aftensmad.
  7. Vi går på Granola som ligger i det som Mikkel kalder Københavns lille Paris. Caféen er tætpakket, hyggelig og pænt dyr. Jeg får kalvekæber med mos, som smagte yderst lækkert, men jeg er ikke videre imponeret. Det var enkelt med god smag, men
    Kalvekæber med mos
    Kalvekæber med mos

    oplevelsen fik man i, den stemning som Granola udbød. Vi sagde farvel og hotellet sagde godnat.

  8. Dagen efter skulle vi hjem. Jeg havde en dejlig dag i storbyen, men  jeg er også glad for at komme hjem til mit kærkomne Vejle igen.

Jeg er til gengæld blevet ramt af sygdom efter at have travet storbyen rundt, men hvad er en ferie uden sygdom? Det sker ALTID for mig, altid!

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Nytårsaften i stressende og hyggelige omgivelser

Så blev nytåret afviklet og det nye år er sat igang. Det var en rigtig god oplevelse at kunne efter ugers planlægning fuldføre den opgave, jeg havde sat mig for. Vi blev i alt 12 gæster til spisning og maden blev nydt i fulde drag, selvom det var en smule stressende at arbejde i et andet køkken end ens eget.

Der sker selvfølgelig en masse små fejl, når man ikke er i sine vante omgivelser og man mangler ALTID én dims, som står på køkkenbordet derhjemme. Min(e) var teskeer til desserten og en gaffel, da drengehytten ikke havde opkvalificeret sit service til det store selskab (hvilket jeg havde fået oplyst inden!). Det endte derfor med, at en enkelt gæst måtte spise med kniv og ske til de første to retter.

Forret:

Jeg var faktisk meget positiv overrasket over resultatet med forretten. En god blanding af kvalitet og smuthuller gav en god og solid start på middagen. Det essentielle var klart kvaliteten af den halehængte laks. Citron/dildkaviarerne gav skarphed, som den ferske laks krævede og den sprøde malt/rugbund spillede godt sammen med laksens blødhed. Det handlede klart om at vise, at laksen var rettens stjerne. De små vagtelæg med estragonmayo og rævesauce tilføjede retten en sødme og styrke, som gjorde sammensætningen mere komplet. Jeg er stolt af den – indrømmet!

Hovedret:

Hold nu op en opgave jeg havde givet mig selv! Tak skæbne for, at jeg kender en slagter som kan sit kram og en jæger med evne til at skyde et rådyr af en vis kvalitet. Denne ret skulle virkelig vise at temaet: Vildt med Vildt på gik igennem.

Rådyr, kastanjer, knoldselleri, vilde svampe, vildt sauce, tranebær, ribs, rosmarin – der skulle ingen tvivl være! Selve sammensætningen af retten var egentlig nem at gå til. Det var planlægning af tidsestimeringen som var udfordringen. De individuelle elementer fungerede sammen på tallerknen, men for få hænder og udskæring af kød, gjorde at retten blev en del koldere ved servering end håbet. Lesson learned!

Gæsterne var heldigvis stadig meget begejstret og hyggede sig især over kastanjerne, som skulle pilles og spises med hænderne (det er jo en skændsel at gøre i en hovedret uden fisk! ) God smag, mange teknikker lært og brugt, men mere øvelse i servering og tid (næsten stolt).

Dessert:

Den var et eventyr i sig selv. Jeg tror ALDRIG, at jeg har øvet mig så meget i at lave én enkelt dessert! Jeg er til gengæld meget glad for, at jeg gjorde det, eftersom at de første tre gange fejlede min sifonmousse, små 500 minimarengs senere tryllede jeg de 30 styks frem, jeg faktisk skulle bruge til retten og de kære fondanter som både nåede at være for flydende, for faste og trælse på samme tid blev til sidst en succes.

Hvad lærte jeg… Jo, det var en meget ambitiøs dessert, som nok kendertegner min perfektionisme og mit ambitiøsniveau ret godt! Jeg blev ærligt talt utrolig bevidst om, hvor meget jeg går i detaljen, selvom jeg ikke offentlig vil indrømme det.

Opskrifterne vil jeg lægge ind i de følgende dage når tiden og formuleringsevnen er dertil, så retterne faktisk kan laves i et helt almindelig dansk hverdagskøkken.

Konklusionen blev dog at det var årets sidste succes!

Imorgen går turen til KBH, hvor jeg håber på at torvehallerne har noget lækkert at byde ind med til nye projekter.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Ideer til nytårsmiddagen

Ideer til nytårsmiddagen

Julen står for døren og jeg tænker nytår!

 

Ja, julen står for døren og jeg er overhovedet ikke med. Jeg har endnu ikke fået købt julegaver, set julekalender, bygget sne(jord)mand eller lavet konfekt!

Næ, jeg har skam brugt de første to feriedage på at tænke nytårsmenu! En årlig fest hvor både højt humør og mad er i højsæde. I år skal 15-20 søde mennesker bespises og det er lige en udfordring for mig. Min første tanke var at lave én menu og så var det bare sådan det blev, men efter flere overvejelser har jeg valgt at præsentere to menuer  med hver sit tema, så må årets sidste demokratiske afstemning finde sted og en vinder kåres

Inspiration til menuen: nordisk fyrværkeri
Inspiration til menuen: nordisk fyrværkeri

1. Menu: Nordisk fyrværkeri

Forret: Rørt kyllingesalat på havreflagebund, råsyltet asparges, crispy skind, løvstikke og fennikeltop

Hovedret: Braiserede svinekæber i mørk øl, kartoffel/selleritårn, røde kålblade, gulerod, græskar, persille, jernurt 

Dessert: Æble på tre måder

2. Menu: Vildt med vildt på

Forret: Røget vildlaks på rugbrød, vagtelæg, dildkaviar, ræveglace, estragoncreme

Hovedret:  Rådyrkølle – og ryg, sauteret svampe, vildtsauce, røget nød, selleristicks, timianolie.

Dessert: Chokolade på tre måder

Sidste års dessert: vaniljeis, kransekagemacaroons, friske hindbær
Sidste års dessert: vaniljeis, kransekagemacaroons, friske hindbær

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Berlin – Here we come!

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 13.18.20

Åh du kære vinterferie – du har været længe undervejs. Selvom det ikke er mere end 6 uger siden at du var her sidst, har du været savnet! Denne uge går til Berlin, hvor byen skal opleves på ny. Planen er som følgende: tjekke ind på et lækkert hotel med masser af  faciliteter og SPA = Afslapning! Det kan man også gøre i vores ganske danske land tænkes der, MEN jeg vil helt ærligt VÆK fra Danmark! Jeg har brug for en god pause fra den danske kultur, bare lige en enkelt uge.

Forventninger til Ich bin ein Berliner – tur

Så simpelt som det kan lyde er målet at genvinde energi til næste ferie! At have følelsen af at have været væk fra hverdagens gænse græsgange og rutinepræget aktiviteter. Jeg har sat mig et mål som siger at turen handler både om afslapning og underholdning i den grad som vi magter og lyster. Jeg har derfor lavet en god liste over tiltænkte underholdningsmomenter i storbyen. Berlin ejer sin skævhed med ynde, ihvertfald hvis man ser på hvilke forunderlige og mildest talt sjove aktiviteter som er tilgængelige. Vi skal på museum for endnu ikke opfundne genstande samt spise på en mørklagt restaurant, hvor maden serveres af blinde men meget dygtige tjenere. Derudover skal vi også være helt almindelige turister, hvor vi skal på en ordentlig shoppetur, i zoo og se verdenberømte seværdigheder som Berlin er indehaver af.

Jeg glæder mig til at kigge tilbage og mindes de gode oplevelser i en helt almindelig vinterferie i 2015.

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest

Tandlægen

Skærmbillede 2015-02-14 kl. 13.00.10

Dagen man aldrig forventer kommer, men alligevel dukker op i det uventede…

Sådan er det ikke for mig! Jeg har en utrolig godt bekendskab med min kære tandlæge, tandlæge Per! Jeg ved endda, hvad hans kone hedder og hvad hans fritids- og ferieinteresser består af. Dog var dette besøg IKKE planlagt!

Igår havde jeg en hyggelig aften med veninde og sushi som resulterede i en tabt klump og en ulidelig smerte. Så morgenmad og kaffe blev til opringning til Per og panodiler.

Efter et famøst besøg stod dagen på en god lur (en lidt for god én af slagsen, eftersom den varede 4 timer!) Og her til aften står middagen på en lækker omgang kartoffelsuppe fra fryseren med porrerringe og ristet baconknas, hvilket stemmer godt overens med vores kære kolde og snedækket landskab.
Senere tror jeg at kakaoen med skumfiduser kalder med kærlighedskomik i døsekassen.
Et spørgsmål til mængden – ofte hører man om dårlige/skrækhistorier hos tandlægen – hvilke gode oplevelser har i haft hos jeres Per?
Hav en dejlig aften!

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Pinterest